Tanken har spøgt et stykke tid. Hvad nu, når TF'en står færdig, alt er pudset og poleret, og der er ikke mere at gøre? Og så var det jo, at dette påbegyndte TwinCam projekt var til salg på nettet, og med den sædvanlige "det koster jo ikke at kigge...." tog vi en tur til Viborg for at bese tingesten. Både Claus, Birgitta og Leo var med som rådgivere og konsulenter. Det kunne ikke gå galt.

Alt blev studeret og vurderet nøje. Om det gik galt har vi nu de næste par år til at finde ud af - for søndagen sluttede med, at Erik blev enig med sælgeren om en pris, og slog til.

Så skal kareten afhentes. En autotrailer er lejet til dagen, vejrudsigten endte med at arte sig - regnen blev udsat til sidst på dagen - og kl. 9 var vi klar til at læsse.

Alle reservedele blev læsset i Leo's trailer, og fronthjelm og bagklap blev pakket ind i tæpper og forsigtigt lagt ind på bagsædet. Betalingen blev ordnet, og vi fik en stor stak papirer med, samt et par bøger, som vi måtte kopiere, og som garanteret bliver guld værd, når vi skal til at finde ud af, om vi har alle smådelene. Til sidst var herrerne rundt og kigge i samtlige TwinCam's, der stod i hallen for at se, om der liiiige var et eller andet fif at hente. Men afsted måtte vi jo til sidst, og det gik i adstadigt tempo retur mod Havbakken

Vi nåede hjem uden uheld, og bilen blev forsigtigt lempet ind af garageporten og på sine fejebakker, så den kan flyttes rundt med. Alle smådele blev ligeledes læsset af, og traileren kunne afleveres i Holstebro igen. Frokosttid!!

Nu gælder det så om at finde ud af, hvad der egentlig gemmer sig i diverse kasser og poser - det ta'r vi lidt hen ad vejen. Sommeren står for døren (håber vi), og vi skal jo først og fremmest ud og have TF'en luftet. Det glæder vi os til.

Vi er så småt i gang med at registrere, hvad vi har - og, hvad der er mere vigtigt: hvad vi ikke har, og enkelte dele er allerede bestilt hjem fra Moss. Bl.a. rør til varmesystemet, - og det er jo fint nok, men adaptorerne, hvormed de skal forbindes til termostathuset, er ikke med, og en forespørgsel til Moss besvares blot med, at de ikke fås.

Heldigvis opdager vi, at der på nettet findes et "Twincam-forum", som vi straks får os meldt ind i - og næppe har man trykket "send" på sin forespørgsel, før det vælter ind med svar, velkommen i klubben, gode råd, cheers, og hvad har vi. Her får man ikke lov at sidde og kukkelure alene med sine problemer - det er blot at kaste et spørgsmål ud i forum, og straks er der twincam-ejere fra hele verden, der gerne vil hjælpe. Der gik da også kun en halv dag, inden vi havde fået navn og faxnummer på et firma i England, der kunne hjælpe med adaptorerne.

Alle kasser er tømt, og vi forsøger at få et overblik over, hvad vi har - og hvad vi skal have bestilt hjem. Twincam kataloget gennemgås minutiøst, og der laves en liste så lang, så lang. Listen gennemgås ligeledes, inden vi tager en dyb indånding og laver en ordre til Moss. Det er jo lidt, ligesom når man skal hive et plaster af et følsomt sted: skal vi tage det i små hyl, eller skal vi gøre det i ét stort brøl? Vi valgte det sidste, men vi undgår jo nok ikke de små hyl alligevel, for der dukker hele tiden nye ting op, som, nå ja - det skal vi også have bestilt....

Nu skal det være. Vores trofaste chef-mekaniker er igen indkaldt - motoren skal  nemlig pilles ud og køres til Varde, så vi kan få konstateret, om den renovering, der er foretaget, også er i orden. Det er trods alt hjertet i projektet, og hellere få diagnosen nu end lave bilen færdig og så efterfølgende konstatere, at det ikke banker, som det skal. Men vi er fortrøstningsfulde, og ser frem til at høre fra firmaet dernede.

Ventetiden fordrives med bl.a. nye bundplader, - og så går vi og venter på forsendelserne fra England. Både fra Peter Wood, som skulle lave adaptorerne til varmesystemet, og - ikke mindst - ordren fra Moss. Peter Wood kom først, og delene, vi modtager, er bare i orden.

Og så er vi ellers i gang med noget af et projekt. En støbeform til en ny glasfiber-del til fronten på Twincam'en. Vi har nemlig fået den idé, at det vil se rapt ud IKKE at sætte kofangere på dyret, men det kræver, at der laves et ekstra "skørt" til fronten. Bagenden er fin, som den er, og skal blot forsynes med et par ekstra reflekser. Det har taget mange dage at måle ud og snedkerere en form, og nu venter vi på en tilbagemelding fra glasfiber-firmaet, som vi har skrevet til og bedt om gode råd og materialer fra.

I mellemtiden kom forsendelsen fra Moss, og den ene kasse var temmelig mishandlet. Man havde nemlig pakket bremseskiverne, som er mega-tunge, sammen med en del andre og temmelig skrøbelige dele - det skal jo gå galt, og det gjorde det. Men Moss protesterer heller ikke, da vi beder om at få erstatningsdele tilsendt. Og mon ikke det lykkes efterhånden at få ordren leveret komplet.

Der kom en "all-inclusive" pakke fra glasfiberfirmaet, - og så var det jo bare med at komme i gang. Og da webmasteren nødvendigvis skulle være hjælpepige i dette projekt er der desværre ingen billeder fra selve støbeprocessen, - men det var nu heller ikke det sjoveste....

Det skal jeg hilse og sige, at tilpasningen heller ikke var. Som det måske er sket en enkelt gang før, endte det med, at arbejdet faktisk blev gjort lidt FOR godt - tingesten var blevet alt for tyk, så der skulle en ordentlig omgang med vinkelsliberen til, før den blev til at have med at gøre.

Vel hjemkommet fra en dejlig tur til Goodwood Revival var det tid at hente motoren hos motordoktoren, og et par dage efter kom Leo forbi og hjalp med at få dyret på højkant.

Ja, og så må vi jo hellere liiige få kigget efter, om det er gjort ordentligt. Det er det!

Bundpladerne skal gøres færdige og klar til lakering. Efteråret nærmer sig, og snart bliver det for koldt til at stå udendørs med maling og lak.

Den 10.10.10 - vi er ellers ikke overtroiske, men man ku' da næsten fristes. For sikke da en dejlig dag. Solen skinner, vinden er gået hjem, og det er lige perfekt til at få klaret malingen af de steder, hvor Mester synes, der mangler lidt, før han kan acceptere det.

Forskærmene afmonteres. Amerikanerne har en idé om, at sidespejlet skal sidde på forskærmen, men dén idé køber vi altså ikke, så vi vil jo gerne have de to huller, som er i skærmene, svejset til. Heldigvis har vores MG-troldmand sagt ja til at ville foretage denne lille operation, og det tager da heller ikke lang tid, før vi kan krydse dette punkt af.

Nå ja, og så er der lige lidt arbejde til galvaniseringsfirmaet igen....

Vi er gået i gang med at skille forhjulsophængene ad - og næste udfordring viser sig: Den ene støddæmper sidder uhjælpeligt fast! - Så det gav endnu et punkt på ønskelisten. Der skulle i forvejen en ordre afsted til Moss, så der blev lige en tilføjelse. Desværre var støddæmperen i restordre, da ordren blev leveret, så nu er vi lige vidt.

Igen viser internettet sig som mulighedernes land, og inden ret længe er der fundet et par nye støddæmpere til en rimelig pris.

Der har ikke været meget tid at gøre med i denne måned, men den smule, der har været, er blevet brugt til adskilning, rengøring, maling, klargøring til galvanisering, etc.

PC'en har været brugt flittigt i løbet af måneden, og vi fik bestilt endnu en portion fra Moss, - bl.a. en bagagebærer i crom. Og stor var ærgrelsen, da vi så, at beslagene have lavet hul i papkassen. De er altså langtfra verdensmestre i at pakke ind, de kære Moss-folk, og de må have bunker af reklamationer hver eneste dag. Nå, heldigvis var der ikke sket noget, - efter en grundig inspektion blev bagagebæreren godtaget.

Det sidste, (indtil videre) der skal skilles ad og gøres rent, er styretøjet, og ligesom alt det andet, får det den helt store tur.

Færdig med rengøringen, og klar til at male. Det lykkedes også lige at få tingene hjem fra galvanisering inden jul, så nu skal vi i gang med at samle tingene i stedet for at skille dem ad.

Klar til at begynde at samle. Og hvad kan være mere nærliggende end at begynde forfra, så det gør vi.

Og efter den første week end i det nye år er vi kommet så langt ;o)

Så er det sør'me week end igen, og vi skal have forhjulsophængene monteret. Det første gik det ret gelinde med, det andet krævede lidt mere overtalelse, og mester fik lige genopfrisket hele repertoiret af de mindre pæne ord - men så lykkedes det også. Og sandelig, om ikke posten lørdag afleverede en pakke med en ny-indkøbt strømfordeler, så nu kan den også krydses af på listen.

Styretøj og anti-roll-bar er også klar til montering. Vi mangler bare liiiiige en enkelt skrue - dén må vi ha' bestilt hos Moss næste gang, der skal bud afsted...

Næste stop er bagtøjet. Nu er vi jo begyndt (med at skille det hele ad) - så vi kan lige så godt fortsætte. Og indrømmet - det ser lidt snusket og snavset ud...

Og det er da heller ikke lutter lagkage, der gemmer sig. Det må vist siges at være på sin plads at få gjort rent, inden vi skal i gang med at samle igen.

Meget af marts måned er gået med at rengøre skruer, bolte, møtrikker, skiver, dippedutter og dingenoter, så de kunne være klar til galvanisering - ikke det mest spændende arbejde, men som med så mange andre hadeopgaver: dejligt, når det er overstået.

Måneden bød dog også på et par lyspunkter: Det speedometer, som vi havde købt på nettet - og nok var temmelig skuffede over tilstanden af, var for længe siden sendt til England til en gang "make-over" - og jeg skal da lige love for, at det var alle pengene værd (i øvrigt ikke dyrt). Instrumentet er som nyt, - så nu kan man jo nøjes med at ærgre sig over, at man ikke sendte omdrejningstælleren med, da man var i gang....

Et par nyindkøbte blinklys til skærmene, samt et smart sidespejl dukkede også op.

Ja, og så var der jo lige det med bagtøjet, som måtte undergå en mindre operation, da et leje havde siddet løst. Igen priser vi os lykkelige for de mange gode venner, som MG-klubben har beriget os med. Her får ingen lov til at gå ret længe med et uløst problem, og også dette blev klaret til UG.

Tingene er kommet hjem fra galvanisering, og bliver linet op, så vi kan checke, at alt er der. Fjedrede har fået en tur i en kuglerenser og er klar til maling.

Så nu mangler vi bare lidt forårsvejr, så vi kan komme i gang...

Og forårsvejret kom faktisk - den første week end i april. Så nu skal bagtøjet samles igen, så vi kan få det malet. Det gik uden de store problemer.

Søndag eftermiddag var det relativt stille vejr, så det kunne lade sig gøre at male ude i det fri, så nu er bagtøj og fjedre klar.

Kardanboksen skal vel også lige ha' en tur, og tanken - den nøjes vi med at pletmale. Den er helt ny, så det eneste, der er at komme efter dér, er et par ridser.

Påsken nærmer sig, og der loves godt vejr, så vi glæder os til dejlige fridage, hvor vi kan få en masse fra hånden.

Det begynder da også rigtigt godt. Tirsdag inden påske ankommer de to renoverede støddæmpere, som vi har bestilt i England hos "Owner's Club". De ser fine ud, og prisen var meget rimelig. Snart er vi i gang med at montere bagtøj og bremser, og det går derudaf.

Lige, indtil en ondskabsfuld forkølelse/influenza sætter en stopper for yderligere aktiviteter. Surt show!!!

Gid fa'en havde den hoste! - Nå, det går da den rigtige vej, og mon ikke også det lykkes at få lidt fra hånden i maj måned. Vi kan da lige starte med at tage et kig på undervognen med bagtøjet og bremser monteret.

Næste punkt på dagsordenen: "Rælingen" skal tilpasses. Nogle af de gamle dele kan bruges, andre må skiftes ud. Det ene alu-hjørne passer fint, det andet har tilsyneladende en helt forkert drejning. Og nej, man kan ikke bøje det.... ("knæk", sagde det)

Der pudses, files, justeres, monteres gummibagklædning og jeg ved ikke hvad - og det ser da efterhånden også ud til, at det kommer til at passe.

Næste udfordring er montering af bagagebærer. Selv om det gør ondt at bore huller i sin MG er vi blevet enige om, at hvis vi nogensinde skal på en længere tur i bilen, er vi nødt til at have mulighed for at have en kuffert med - og det kræver li'som en bagagebærer. Den er købt hjem forlængst og har indtil nu boet til leje inde på kontoret, - men nu skal det være! Vi starter med at skrue selve bagagebæreren fast på de stænger, som skal skrues på klappen - og der er et eller andet, der er skævt. Forbavset? - næh, det kan man ikke sige, for det skulle da være første gang, noget passede i første hug - men der er efterhånden taget mange og lange dybe indåndinger, når det, man troede var en simpel operation, viser sig at kræve et større tilpasningsarbejde.

Det viste sig, at den bøjle, som kufferten skal hvile imod, var sat skævt på. Og eftersom de skruer, der skal fæstne bagagebæreren til de beslag, som er skruet på bagklappen, skal skrues op i bøjlen, vil hele konstruktionen blive skæv. Vi klagede vores nød til Moss, hvor vi havde købt tingesten, og de meddelte glædestrålende, at der ikke var nogen af de bagagebærere, de havde på lager, der var helt i vinkel. Men de var da villige til at sende os en ny, hvis vi til gengæld ville returnere den, vi havde. Det gjorde vi, og den nye, vi fik, var væsentlig bedre end den gamle. Til gengæld var forkromningen på de beslag, der skulle skrues på bagklappen, revnet! Så vi beholdt de gamle beslag og den nye bagagebærer og rystede endnu engang på hovedet over, at de tilsyneladende overhovedet ikke kender ordet kvalitetskontrol "over there"

Nå, én ting har vi da lært i løbet af vores "Battle of MG's" - det kan ikke betale sig at dvæle for længe ved alle disse små stød, vi får undervejs. Vi må videre, og engang imellem lykkes det da også at få nogle ting fra hånden uden de store sværdslag. Bremserørene er monteret, der er lavet et smart beslag til fjernprojektørerne, og bagagebæreren er monteret.

Montering af styretøj og rat forløb vist egentlig også uden de store problemer.

- Og så er juni en saga blot. Som tiden dog løber....

Vi kommer jo ikke udenom at skulle have monteret et blinklys i forskærmen, og der er brugt rigtig lang tid med at lede efter det helt rigtige. Glasset skulle helst være klart, og det var næsten endnu vigtigere, at det hul, der skulle bores, ikke skulle være for stort. Vi fandt dette hos "Der Franzose" i Tyskland, og synes selv, at det er rigtig smart ;o)

Så er turen kommet til gearkassen, som bliver rengjort og pudset efter alle kunstens regler, inden den til sidst males. Det er han egentlig sluppet meget godt fra....

Næste projekt er ventildækslerne, der skal pudses, så de ligner crom. Havde nogen spurgt mig, om det kunne lade sig gøre, ville jeg have smilet overbærende og tænkt: Aldrig!! - Men tålmodighed belønnes, og man må sige, at webmasteren er tilpas imponeret.

Vi håber på, at vejret på ét eller andet tidspunkt i løbet af sommerferien vil arte sig så længe, at der bliver mulighed for at få motoren malet. I hvert fald gøres der forberedelser dertil, og det er sin sag at få afdækket de steder, som helst ikke skal males. Vi skal vist have suppleret lageret af malertape på et tidspunkt...

Dagene løber alt for stærkt, når man har ferie. Og det er ikke fordi, vi ligger og bader i solen - den gemmer sig for det meste bag regntunge skyer, så der har endnu ikke været mulighed for at male motoren. Den er nu heller ikke helt klar til det endnu - hold da op, hvor er der meget, der skal dækkes af. Til gengæld er han blevet færdig med ventildækslerne, så nu er dén del da på plads.

Endelig - én af de sidste dage i ferien - torsdag den 28. juli arter vejret sig. Al afdækning er klar, der er monteret reb og "afstandspinde", så dyret kan hænge lige, og det andet dyr - giraffen - køres i stilling.

Uendeligt forsigtigt (det har vi ikke billeder af, for fotografen var nødt til at deltage i projektet) blev giraffen kørt på plader over gruset og landede heldigvis sikkert i carporten, hvor vi endelig kan få gang i sprøjten. Det lykkes egentlig meget pænt, og sidst på dagen køres hele galleriet igen forsigtigt ind i garagen, hvor motoren får lov at hænge til tørre i nogle dage.

Så er ferien forbi, og det er hverdag igen. Den første lørdag i august er vejret igen med os, og de sidste (tror vi da nok - indtil det modsatte er bevist) smådele kan males.

Og nu har motoren vist stået længe nok, og vi kan begynde at fjerne afdækningen - det er nu, det viser sig, om forberedelserne er gjort ordentligt - og det synes vi egentlig er lykkedes meget godt.

Ja ja, den der med at det var det sidste, der skulle males, holdt selvfølgelig ikke. - Og vi er i øvrigt ikke færdige endnu, men den tid, den glæde. Nu er vi kommet dertil, hvor stelnummeret skal bankes i karosseriet. Det er med en vis bæven, at man bruger den store muggert til at slå med, men det skal jo til, og det endte faktisk med at blive helt fint. Og så skal vi i øvrigt have skærmene demonteret, for nu skal damen på kur-ophold og shines op til den store guldmedalje.

Det er SÅ spændende, da vi skal hente bilen igen hos maleren. Og vi bliver ikke skuffede. Det er bare et suverænt stykke arbejde, der er gjort. Det hele skinner, så det er en lyst, og de løse dele bliver læsset med meget stor forsigtighed, for - UHA - tænk, hvis - Nej, den tanke kan man slet ikke tænke....

Man kan næsten ikke fatte, at det store monstrum af en motor skal kunne være nede i det forholdsvis smalle hul, der er, - men det må jo komme an på en prøve - engang. Nu skal vi lige have de sidste ting malet, - og indtil da kan vi jo nyde synet af de 100% perfekte skærme, som har fået lov til at hygge sig på gulvet i kontoret, indtil de skal monteres.

Og så fandt han liiige en hel masse, der skulle rengøres, pudses og males. Som det er de fleste bekendt, har denne sommer budt på meget regn og kun ganske få "male-dage" (måske et nyt udtryk, meteorologerne skulle tage op?...)

Men endelig - den sidste week end i september, - solen skinner, og vinden har lagt sig. Lørdag males der til den store guldmedalje - søndag står der køretur på programmet - det skal heller ikke være arbejde, det hele. Og vi havde en skøn tur til Rørbæk Sø.

Næste projekt er varmeapparatet. Som det kan ses, skal der en meget kærlig hånd til med rengøring og slibning/pudsning, inden det er klar til maling.

Desværre lykkedes det ikke at blive helt færdig, inden week end'en var forbi, men det nåes vel på et eller andet tidspunkt.

Endelig! Varmeapparatet er færdigt. Det holdt hårdt, men det skal vi ikke dvæle ved. Dynamo og starter er klar til montering, og vi har fået de olierør og oliekølerrør hjem, som vi manglede. Et enkelt må yderligere tilpasses, inden det er helt perfekt, men det hjælper altsammen, og snart er vi i gang med monteringen.

Sandelig om ikke også vi langt om længe får leveret de gummipakninger til bagklap og døre, som vi har bestilt i Canada. Det er nu helt sjovt, så mange forskellige personer og firmaer, vi kommer i berøring med i forbindelse med disse MG projekter. De fleste af dem lever og ånder for gamle biler, - er de rene leksika, når det kommer til historier og detaljer, - og det dér med det administrative, er noget, en vis mand har skabt.  Macgregor Coachtrimming i Dundas, Ontario, Canada er ingen undtagelse. Der er en fin hjemmeside, - men de fleste varer har ingen pris - eller også er den anførte pris fra for 3 år siden - og detaljer som forsendelse o.s.v. har man ikke lige nævnt noget om. Vi tog chancen og ordrede nogle lister, og efter lidt skriveri frem og tilbage landede de med posten i dag.

Hvad skal man med en computer, når man har en kuglepen og en "high-lighter"? - Det kan faktisk være helt rart at se, at det jo bare fungerer, selvom man ikke lige er med på det allersidste. Og lidt selv-erkendelse er jo heller ikke af vejen: "Our website badly needs updating" - Tjah, nu, de siger det....

De små skilte til varmeapparatet er rengjorte og pudsede. Der er indkøbt et par batterier, - og så var der liiiige en enkelt ting til, der skulle males. Gad vide, om det nogensinde holder op? - Nå, vi kan da nyde synet af færdigmalet varmeapparat og diverse rør, dippedutter og dingenoter ;o)

Efter halvanden måneds forsinkelse kom endelig de varer, vi havde bestilt hos NTG - og, man fristes næsten til at sige: traditionen tro, var der sendt en forkert del. Men der var ingen problemer - mange gange sorry, og den korrekte del ankom med posten et par dage senere. Så NU skal vi altså snart i gang med at samle et eller andet! Vi starter med bagklappen - allerførst skal den canadiske gummiliste sættes på.

Varmeapparatet er stort set færdigt, bagklappen er påmonteret, og batterierne er sat på plads. Jo, det går den rigtige vej.

Desværre fik vi lige besked fra Burlen Fuel Systems at den benzinpumpe, vi har bestilt, er forsinket yderligere 3-4 uger - har nu ventet mere end 2 måneder på den. ÆV! - men så må vi jo kaste os over noget andet i mellemtiden.

Strøm skal der til, så vi går i gang med at montere nogle ledninger, gør vi. Viskermotor først.... Blinkrelæet er også på plads, ligesom sikringsboksen og spændingsregulator.

Plads er der ikke meget af, men bremse- og koblingscylinder er også på plads, og nu går vi i gang med "dem, der puster luft op på forruden" Jo, jeg har fået at vide, hvad de hedder, men jeg kan jo ikke huske det!!!

Vi har i øvrigt fået bestilt betræk til sæder, indvendig beklædning, kaleche og tonneau - det bliver rigtigt spændende at se, om det lever op til forventningerne, når engang det kommer. Leveringstiden er endnu ukendt, - men til gengæld har vi nu endelig fået besked på, at den benzinpumpe, som vi næsten havde opgivet, er undervejs.

Tålmodighed er en dyd, når man arbejder med gamle biler - og engelske leverandører af reservedele. Men endnu er det lykkedes, og det lykkes selvfølgelig også med benzinpumpen - og den har ikke været i huset i mange dage, før den sidder på sin plads.

Så nu kan vi blive færdige med benzinrør og bremserør. Plads er trang, og ind imellem er det nærmest akrobatiske positurer, mester må indtage for at komme til, - men stædighed belønnes, og så må vi bekymre os om nakken, der er blevet drejet halv af led, og de smertende albuer senere...

Det begynder at ligne noget, og vi bevæger os langsomt, men sikkert, fremad. Der er indkøbt en afbryder til batterierne, som monteres i beklædningen bag sæderne. Og vi tager chancen og skruer "the upper toeboard plate" på - selvom vi ikke er sikre på, om der er plads til at få motoren i, når den sidder der. - Det vil vise sig...

Batteri-afbryderen er på plads, og vi går videre med ledningsnettet. De sidste underlige figurer af tynde rør er også færdige - og nu er det nytårsaften!

Strømfordeler og ventilatorvinge er sat på motoren - snart nærmer sig tiden, hvor vi skal se, om der rent faktisk er plads til kæmpeklumpen i det forholdsvis lille motorrum. Men inden da skal vi have ledningsføringen færdig. Vi manglede nogle clips, som endelig er kommet fra Moss i England, så nu kan vi få ledningen gjort behørigt fast.

Lidt af det sjove bli'r der også plads til ind imellem, men ellers må vi nok indrømme, at der ikke sker så meget, som vi godt kunne ønske os i disse dage - en golf/tennis-albue sætter en naturlig begrænsning for, hvor meget der kan skrues (Æv, når man nu aldrig har dyrket nogen af delene....) - så det bliver mest til nogle småting. Men vi får givet

bagskærmene noget rustbeskyttelse og får dem hængt på, - så der kan blive plads på kontoret til den næste store forsendelse fra England. Nu kommer der nemlig interiør, beklædning, tæpper, måtter, sædebetræk, kaleche og tonneau - hjemkøbt fra PJM-Motors i England. Det er spændende at pakke ud, og det ser umiddelbart rigtig godt ud. Om det så passer er den næste store udfordring, men det varer lige lidt, inden vi når dertil. Vi troede jo egentlig, at der måske var lige så lang leveringstid på dette, som der havde været fra Collingburn, da vi bestilte til TF'en, - så det blev bestilt hjem i rigtig god tid. Inden der var gået en måned, var tingene leveret.